|
Hvad er en "Påskevandring"? En "vandring" igennem kirkens lokaler, hvor vi ved hjælp af kulisser, billeder, musik og levende lys forsøger at skabe de begivenheder, som påsken handler om. "Påskevandringen" er både for dem, der er vant til at komme i kirken og derfor kender Påskens hændelser, og for dem, der aldrig har hørt om dem eller ikke ved så meget om dem. Om formiddagen bliver skolernes 4 yngste klasser inviteret til sammen med medarbejdere ved kirken at blive ledet igennem påskens begivenheder. Fra kl. 16-21 er "Påskevandringen" åben for alle og vil da også være en stemningsfuld "åben kirke" med mange levende lys og stille musik. Der er også mulighed for at sidde og få en kop kaffe. Der vil også være guidede vandringer ved en af sognets præster, således at man i lighed med skoleklasserne kan blive ledet igennem påskens begivenheder, nu tilpasset de voksne. Påskevandringen har udviklet sig til et hit på skolerne. Såvel i 2010 som 2011 har op mod 300 børn deltaget i vandringen.
Fra
Påskevandringen 2010:
I disse dage er kirkerummet og de tilstødende lokaler samt underetagen blevet omdannet til de steder hvor Jesus færdedes, således at både børn og voksne kan opleve og selv følge i Jesu fodspor -fra folkemængdens begejstring ved indtoget i Jerusalem Palmesøndag, over indstiftelsen af nadveren Skærtorsdag, ind i Getsemane Haves forfærdelse og angst, gennem fængslets tortur, ad lidelsernes vej Via Dolorosa til korsfæstelsens mørke på Golgata og frem til opstandelsens glæde Påskemorgen. Undervejs vil der på plancher være oplysninger om de enkelte begivenheder, ligesom en folder med kort over vandringen vil fortælle om disse.
Der er fremlagt bønner, man kan tage og bede, hvis man har lyst til det, og kirkerummet vil være oplyst af mange levende lys, og der vil lyde dæmpet musik, som passer til de enkelte begivenheder og indbyder til stilhed og andagt. Påskevandringen vil være åben for alle 16 – 21. Om formiddagen mellem 8.00 og 12.00 vil kirken være reserveret skolernes 4 yngste klasser. De vil blive ledet igennem påskens begivenheder af medarbejdere ved kirken og de vil få opgaver tilpasset børnenes alder, f.eks. et kors af karsefrø, der - ligesom deres tro - kan gro.
|
|
|
Fra Påskevandringen 2009: ”Jesus kommer!
Hosianna!” sådan har børnene råbt når et æsel med et
barn forestillende Jesus blev skubbet frem under Påskevandringens
Palmesøndag i Værløse kirke i dagene 30., 31. marts og 1.
april. 266 børn har deltaget i dette års Påskevandring og
det er flere end i de tidligere 3 år hvor vi har haft dette
arrangement. Både børnene og deres lærer har givet udtryk
for at det har være
en god oplevelse og flere lærer har sagt at de håber at de må
komme igen næste år med deres klasser. Eftermiddags og
aftentimerne har også være pænt besøgt. Ca. 40 mennesker
har været på Påskevandring og dertil kommer Væksthusets
deltagere onsdag aften, som naturligvis også gik turen. Det
nye tiltag med guidede ture er også i mindre grad blev brugt.
Påskevandringen er lagt an på både undervisning og information, men også til gennem fordybelse i lidelseshistorien at forberede sig til Påsken. Denne sidste dimension viser sig at være vanskeligere at formidle til mennesker i og uden for menigheden. Den største glæde var da en dreng fra 2.klasse, der havde været på Påskevandring om formiddagen, kom igen om aftenen med begge sine forældre og en lille baby i barnevogn og gik Påskevandringen først med sin mor og bagefter med sin far og han glemte ikke noget. Det er noget vi drømmer om, men ikke tør tro går i opfyldelse. Påskevandringen er et stort arrangement og et stort arbejde. Men vi, der har været med til det, synes at det har været en succes og det har også været en stor glæde at være med i dette arbejdsfællesskab.
Fra Venstre: Merete Faurholdt, Sonja Pedersen, Henning Stieper, Aage Petersen, Kirsten Stieper, Inge Jørgensen, Ettie Kall, B. Kim, Hjørdis Aaboe Jensen, Johannes Egtlev Holm, Anne-Louise Dirchsen og Henning Dirchsen
|
|
|
I Værløse Sogn er ansat 5 præster og en børne-unge medarbejder. Desuden har vi 6 organister og korledere. Vi vil alle på forskellig vis gerne samarbejde med de 4 folkeskoler, der ligger i sognet. Af de faste tilbud, der kommer ud til skolerne hvert år kan vi nævne: Juleafslutninger, mini-konfirmandundervisning (3. klasserne) og konfirmandundervisning (8. klasserne). Forskellige andre tiltag, der har fundet sted i løbet af det seneste år kan nævnes rundvisning i kirkerne ved en af vores præster eller børne-ungemedarbejderen. En sangdag på skolen med en organist og en korleder, og besøg af børne- unge medarbejderen for at informere eleverne om mini-konfirmandundervisningen. Som lærer er du meget velkommen til at tage kontakt og spørge om vi har mulighed for at medvirke i forskellige projekter eller forløb på skolen eller en af kirkerne. Jo tidligere du er ude, jo større chance er der for at vi har et "hul" i kalenderen. Nærmere oplysninger hos:
|
|